Velkommen til Blixen Klub Borup

Fællesskab, inspiration og netværk
Blixen Klub Borup startede op den 17. september 2026, hvor det første møde blev afholdt (se yderligere i Galleri). Klubben henvender sig til kvinder +60.
Blixen Klub er et mødested for kvinder +60, der skaber grobund for nye fællesskaber, inspiration og netværk, der skal medvirke til at imødegå ensomhed. Derfor mødes vi til i fællesskab at få ny inspiration og nye bekendtskaber, der kan skabe ny energi i hverdagen.
Vi er en frivillig gruppe, der forsøger at skabe oplevelser, foredrag, udflugter og ikke mindst samtaler, der giver os mulighed for at danne netværk både privat og gennem interessegrupper i Blixen Klub.
Vi mødes torsdage i lige uger fra kl. 13 til 15 i Aktivitetshuset, Møllevej 11.
Klubben er for dig, der savner et sted at mødes med andre kvinder, og for dig, der vil inspireres og udfordres af andre – helt uforpligtende og afslappet.
Vi forventer aktiv deltagelse, og at deltagerne præger indholdet af aktiviteter. Vi har formentlig meget forskellige baggrunde, og der er ingen krav eller fordomme – vi favner alle.
Kontingent er 300,- kr. om året og betales ved indmeldelse. Ved hver mødedeltagelse, betaler alle deltagere kr. 35 ,- for kaffe/the, kage, frugt eller lignende. Overskuddet vil gå til en “symbolsk gave” til foredragsholdere.
Invitationer til møder og udflugter modtager du via e-mail, og tilmelding og betaling, sker via NemTilmeld. Er et møde eller en udflugt overtegnet, vil du kunne komme på venteliste.
Vi er p.t. fuldtallige medlemmer i Klubben og skriver ikke flere på ventelisten.
/Bestyrelsen
Kommende møder
“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen
Bestyrelse
Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også.
Jane Vodstrup
Formand

Drorith Hansen
Næstformand, Kasserer

Birthe Romer
Bestyrelsesmedlem, Webmaster

Marianne Løcke
Bestyrelsesmedlem, Sekretær

Merethe Balchen
Bestyrelsesmedlem

Mirka Pedersen
Suppleant

Vibeke Heitmann
Suppleant

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen
Forplejnings-grupper
Medlemmer i forplejningsgrupperne går på skift. De gør klar til møderne - brygger kaffe og sætter lidt lækkert at spise frem. Oprydningen deltager alle i.
















